CS WIND Offshore Join us Job openings
Jobindex søger for CS WIND Offshore A/S

Senior Environmental Specialist (Aalborg)


Gør en forskel sammen med os og bliv en del af fundamentet for den grønne omstilling

CS WIND Offshore’s vision er at blive verdens førende virksomhed inden for vedvarende energi – og ud fra vores tre produktionssites i Danmark fremstiller vi fundamenter og substations til offshore havvindmølleparker verden over.

Ambitionerne for offshore vind er store, og vi skal vækste for at kunne levere vores del af puslespillet, for at det hele kan gå op. Det kræver sit hold, og vi er derfor på jagt efter endnu en ny kollega, der ligesom os brænder for at gøre en forskel.

Helt konkret har vi brug for dig, som ønsker et job med fokus på optimering og udvikling af industrimiljøområdet i CS Wind Offshore.

Hvad tilbyder vi dig?

Du får et spændende og alsidigt job i en international virksomhed i vækst med en flad struktur. Vi tilbyder fleksibilitet, en høj grad af frihed under ansvar, og du får rig mulighed for personlig og faglig udvikling som en del af et professionelt team med en uformel omgangstone.

Vi bygger en grøn fremtid sammen med dig, som vil:

  • drive miljøprojekter inden for drift og produktion samt salg
  • udarbejde ulykkesanalyser på miljøområdet
  • sikre miljø og bæredygtighed ift. nybyg/renovering af bygninger og produktionsanlæg
  • fastholde en professionel og konstruktiv dialog med stakeholders, – også når bølgerne går højt
  • arbejde selvstændigt og agere udadvendt i en spændende og udfordrende organisation i konstant forandring

Helt specifikt vil du blive den primære ansvarlige for initiere, drive og afslutte miljøprojekter inden for drift og produktion i tæt samarbejde med vores driftsorganisation samt miljøprojekter i tæt samarbejde med vores salgsteam. Tillige vil du have en afgørende rolle i at opdatere og fremtidssikre vores miljøledelsessystem.

Du vil være forankret i QEHS-afdelingen, som tæller 4 medarbejdere med hver deres specialområde, men også indgå i tæt samarbejde med projektteams på tværs af organisationen.

Som en del af teamet, forventer vi derudover, at du:

  • har en baggrund som miljøingeniør, maskinmester eller lignende relevant akademisk eller teknisk uddannelse.
  • har mindst 3-5 års erfaring med certificerede QHSE-ledelsessystemer, specielt ISO14001, evt. suppleret med auditorerfaring.
  • har erfaring fra sværindustrien og kender til de specifikke miljømæssige risici indenfor området.
  • har erfaring med projektledelse.
  • taler og skriver dansk og engelsk på professionelt niveau.

Attraktive løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt ud fra erfaring og kvalifikationer. Ydermere tilbyder vi kantineordning, pensionsordning, en aktiv personaleforening, sundhedsforsikring samt diverse øvrige personalegoder. Der vil være mulighed for hjemmearbejdsdage efter nærmere aftale.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte senior rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jens Fog på 7245 9005.

Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

Jobindex ønsker at gøre din jobsøgning så let og effektiv som muligt.

Du har derfor mulighed for at uploade både et CV og din ansøgning, et CV med kortfattet motivation i indledningen, eller blot et CV.

Send dit materiale hurtigst muligt, da vi indkalder løbende til samtale. Ansøgningsfristen er den 13. februar 2025.

Vær opmærksom på, at vores jobannoncer automatisk bliver genoprykket flere gange i annonceringsperioden, indtil stillingen tages offline – det må ikke forveksles med, at stillingen bliver genopslået.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Værdibaseret samarbejde

Vi ønsker en arbejdsplads med fokus på det hele menneske, og vi samarbejder på tværs af CS WIND Offshore med udgangspunkt i et sæt værdier, der guider vores adfærd: Growth mindset, Speed, Globality and Communication & Cooperation.

Vi tror på, at dette sammen med vores mission om at levere vedvarende energi til verden for at forbedre menneskers liv er med til at gøre CS WIND Offshore til et godt sted at arbejde.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.