CS WIND Offshore Join us Job openings

IT Business Development Manager (Aalborg)

Gør en forskel sammen med os og bliv en del af fundamentet for den grønne omstilling

CS WIND Offshore’s vision er at blive verdens førende virksomhed inden for vedvarende energi – og ud fra vores tre produktionssites i Danmark fremstiller vi fundamenter og substations til offshore havvindmølleparker verden over.

Ambitionerne for offshore vind er store, og vi skal vækste for at kunne levere vores del af puslespillet, for at det hele kan gå op. Det kræver sit hold, og vi er derfor på jagt efter endnu en ny kollega, der ligesom os brænder for at gøre en forskel.

Helt konkret har vi brug for dig, som ønsker et job med fokus på at styre implementeringen af IT-løsninger og forbedringer af disse. Vi har mange arbejdsprocesser, hvor vi mener, at der er et stort potentiale for at udnytte nye teknologiske muligheder. Din første opgave bliver at styre implementeringen af vores nye ERP-løsning.

Hvad tilbyder vi dig?
Du får et spændende og alsidigt job i en international virksomhed i vækst med en flad struktur. Vi tilbyder fleksibilitet, en høj grad af frihed under ansvar, og du får rig mulighed for personlig og faglig udvikling som en del af et professionelt team med en uformel omgangstone.

Attraktive løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt ud fra erfaring og kvalifikationer. Ydermere tilbyder vi kantineordning, pensionsordning, en aktiv personaleforening, sundhedsforsikring samt diverse øvrige personalegoder. Der vil være mulighed for hjemmearbejdsdage efter nærmere aftale.

Vi bygger en grøn fremtid sammen med dig, som kan:

  • Være projektleder for implementeringen af ERP-systemet
  • Identificere og implementere IT-forbedringsprojekter
  • Understøtte SharePoint og Power Platform løsninger
  • Deltage i løbende udvikling af IT-miljøet
  • Hjælpe med opbygningen af en Business Intelligence platform

Det vil være en fordel, hvis du:

  • Har en uddannelse inden for IT, MSc i økonomi med speciale i økonomistyring eller en anden relevant uddannelse.
  • Gerne projektledererfaring med implementering af ERP-systemer
  • Har flair for IT og en god forretningsforståelse. Derudover forventer vi, at du er proaktiv, analytisk og struktureret
  • Er vant til at arbejde med processer og procesforbedringer
  • Har erfaring med at overføre kommercielle behov til brugbare løsninger for virksomheden
  • Har erfaring med Dynamics NAV/Navision/Business Central
  • Har erfaring med SharePoint og Power Platform
  • Har erfaring med Business Intelligence

Din reference vil blive til Vice President for Strategy, PMO & IT.

Værdibaseret samarbejde

Vi ønsker en arbejdsplads med fokus på det hele menneske, og vi samarbejder på tværs af CS WIND Offshore med udgangspunkt i et sæt værdier, der guider vores adfærd: Growth mindset, Speed, Globality and Communication & Cooperation. Sikkerhed kommer altid først og udtrykkes gennem termen ”We Care”.

Vi tror på, at dette sammen med vores mission om at levere vedvarende energi til verden for at forbedre menneskers liv er med til at gøre CS WIND Offshore til et godt sted at arbejde.

Ansøgning

Ansøgningerne behandles løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige kandidat til stillingen. Vi glæder os til at høre fra dig.

Spørgsmål?

Du er velkommen til at besøge vores hjemmeside www.cswoffshore.com eller kontakte Vice President for Strategy, PMO & IT, Kim Møller Sørensen, på tlf. 50 77 76 69, eller HR Business Partner, Charlotte Helleskov Willumsen på tlf. 40 23 33 87 for yderligere oplysninger.

Apply for this position