Maskinfører med erfaring fra større maskinelle køretøjer - Dagshold
Gør en forskel sammen med os og bliv en del af fundamentet for den grønne omstilling
Hos CS Wind Offshore er vores formål at understøtte en bæredygtig fremtid, og vores vision er at være markedsleder indenfor fundamenter og transformerstationer til havvindmølleparker verden over.
Ambitionerne for offshore vind er store, og vi skal vækste for at kunne levere vores del af puslespillet, for at det hele kan gå op. Det kræver sit hold, og vi er derfor på jagt efter endnu en ny kollega, der ligesom os brænder for at gøre en forskel.
Helt konkret har vi brug for dig, som ønsker et job med fokus på at udføre dit arbejde som SPMT / ETL-chauffør omhyggeligt og som motiveres af at arbejdsopgaverne udføres med fokus på sikkerhed og kvalitet.
Hvad tilbyder vi dig?
Du får et spændende og alsidigt job i en international virksomhed i vækst med en flad struktur. Vi tilbyder fleksibilitet, en høj grad af frihed under ansvar, og du får rig mulighed for personlig og faglig udvikling som en del af et professionelt team med en uformel omgangstone.
Vi tilbyder kantineordning, pensionsordning, en aktiv personaleforening, sundhedsforsikring samt diverse øvrige personalegoder.
Vi bygger en grøn fremtid sammen med dig, som kan:
- Betjene vores forskellige transportmaskiner, som f.eks. 52 tons truck, reach stacker op til 130 tons m.v., til sværgods.
- Følge procedurer og instruktioner
- Tage ejerskab for maskinerne og i den forbindelse have et tæt samarbejde med vores vedligeholdelsesafdeling
Vi søger medarbejdere til fast dagsskifte i hverdagene.
Som en del af teamet, forventer vi derudover, at du:
- Har erfaring med sværgodstransport alternativt har du erfaring med større hydrauliske maskiner, som f.eks. landbrugsmaskiner
- Har fokus på og forståelse for sikkerhed
- Er kvalitetsbevidst
- Er resultatorienteret
- Har ordenssans
- Evner at samarbejde i teams
- Gyldigt kørekort B samt truck B certifikat
- Taler og forstår dansk
Værdibaseret samarbejde
Vi ønsker en arbejdsplads med fokus på det hele menneske, og vi samarbejder på tværs af CS Wind Offshore med udgangspunkt i et sæt værdier, der guider vores adfærd. Derudover arbejder vi ud fra et ønske om at være løsningsorienterede, pålidelige, bedre sammen og altid i udvikling. Vi tror på, at dette sammen med vores udtrykte formål om at understøtte en bæredygtig fremtid er med til at gøre CS Wind Offshore til et godt sted at være.
Ansøgning
Ansøgningerne behandles løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet de rigtige kandidater til stillingen. Vi glæder os til at høre fra dig.
Spørgsmål?
Du er velkommen til at besøge vores hjemmeside www.cswoffshore.com eller kontakte Group Lead, Henrik Alex Olsen på +45 41 88 43 29 eller Talent Acquisition Specialist, Danesh Thangarajah +45 24 44 93 21.