Mechanical Engineer (Aalborg)
Gør en forskel sammen med os og bliv en del af fundamentet for den grønne omstilling offshore
Bliv en del af CS Wind, verdens største tårnproducent med 9 produktionssites og mere end 5.000 medarbejdere på globalt plan. Hos CS Wind Offshore støtter vi CS Winds vision om at blive verdens førende virksomhed inden for vedvarende energi - og ud fra vores produktionssites i Danmark fremstiller vi fundamenter til offshore havvindmølleparker verden over.
Ambitionerne for offshore vind er store, og vi skal vækste for at kunne levere vores del af puslespillet, for at det hele kan gå op. Det kræver sit hold, og vi er derfor på jagt efter endnu en ny kollega, der ligesom os brænder for at gøre en forskel.
Helt konkret har vi brug for dig, som ønsker et job med fokus på design og styrkeberegning af stålkonstruktioner som indgår i vores produktion. Derudover vil der forekomme tegnestuearbejde med arbejdstegninger og koordinering af opgaver både internt men også eksternt. Derfor er gode engelskkundskaber nødvendige.
Hvad tilbyder vi dig?
Du får et spændende og alsidigt job i en international virksomhed i vækst med en flad struktur. Vi tilbyder fleksibilitet, en høj grad af frihed under ansvar, og du får rig mulighed for personlig og faglig udvikling som en del af et professionelt team med en uformel omgangstone.
Attraktive løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt ud fra erfaring og kvalifikationer. Ydermere tilbyder vi kantineordning, pensionsordning, en aktiv personaleforening, adgang til træningscenter, sundhedsforsikring samt diverse øvrige personalegoder. Arbejdsstedet vil primært være vores kontor i Aalborg, med mulighed for lejlighedsvis at arbejde hjemmefra.
Vi bygger en grøn fremtid sammen med dig, som kan:
- Designe og beregne statiske konstruktioner
- Lave FEM analyser / rapporter
- Sikre at designarbejde udføres i henhold til specifikationer og gældende regler for CE mærkning
- Lave produktionstegninger efter kundernes design
- Koordinere produktionstegninger og jobpakker, både internt og eksternt
Som en del af teamet forestiller vi os derudover, at du:
- Har en relevant teknisk uddannelse, gerne med erfaring fra en lignende stilling
- Har erfaring med 3D CAD software
- Har erfaring med FEM software f.eks. Nastran
- Kan arbejde resultatorienteret og efter deadlines samt trives i en travl hverdag
- Har gode engelskkundskaber i skrift og tale
Værdibaseret samarbejde
Vi ønsker en arbejdsplads med fokus på det hele menneske, og vi samarbejder på tværs af CS WIND Offshore med udgangspunkt i et sæt værdier, der guider vores adfærd: Growth mindset, Speed, Globality and Communication & Cooperation. Sikkerhed kommer altid først og udtrykkes gennem termen ”We Care”.
Vi tror på, at dette sammen med vores mission om at levere vedvarende energi til verden er med til at gøre CS WIND Offshore til et godt sted at arbejde.
Ansøgning
Ansøgningerne behandles løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige kandidat til stillingen. Vi glæder os til at høre fra dig.
Spørgsmål?
Du er velkommen til at besøge vores hjemmeside www.cswoffshore.com eller kontakte Senior Manager, Production Engineering, Flemming Smidt Pedersen, på tlf. +45 50 77 76 40 for yderligere oplysninger.